Træning til patienter med hjertesygdom

Kurset har til formål at styrke fysioterapeuters viden og specifikke færdigheder målrettet hjertesygdom

Målgruppe

Kurset er primært målrettet mod fysioterapeuter, men også ergoterapeuter, sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle, der arbejder med undersøgelse, behandling og træning/rehabilitering af personer med hjertesygdom kan tilbydes deltagelse

Formål

Undersøgelse, behandling og rehabilitering i teori og praksis har til formål at styrke fysioterapeuters viden og specifikke færdigheder målrettet personer med hjertesygdom. Kursets indhold er 75% teoretisk og 25% praktisk.

Teoretisk viden vil fokusere på indgående kendskab til personer med iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt, klap sygdomme og rytmesygdomme, herunder sygdomslære ift. hjertesygdom. Al teori og praktisk færdighedstræning præsenteres med udgangspunkt i den eksisterende evidens og erfaringsbaserede viden.

Kursets praktiske færdigheder målrettes imod at fysioterapeuten kan undersøge, tilrettelægge og levere den optimale og individuelt tilpassede træning eller de fysiske aktiviteter til personer med hjertesygdom både som indlagt og ved center og hjemmebaseret rehabilitering.

Træning i færdighederne inkluderer desuden cases og praktisk gennemgang test, red flags, og gennemgang af gold standard for test fysisk funktion og kondition.

Du finder link til curriculum for kurset her