Respirationsfysioterapi – Teori, og praksis

Kursus i respirationsfysioterapi har til formål at styrke fysioterapeuters viden og specifikke færdigheder målrettet personer med lungesygdom og respiratoriske problemstillinger. Kursets indhold er 75% teoretisk og 25% praktisk.

Teoretisk viden vil fokusere på indgående kendskab til personer med lungesygdom og udfordret respiration, herunder sygdomslære ift. lungesygdom. Al teori og praktisk færdighedstræning præsenteres med udgangspunkt i den eksisterende evidens og erfaringsbaserede viden.

Kursets praktiske færdigheder målrettes imod at fysioterapeuten kan undersøge, tilrettelægge og levere den optimale og individuelt tilpassede behandling, træning eller de fysiske aktiviteter til personer med lungesygdom og respiratoriske symptomer både som indlagt og i hjemmet. Dette uanset hvilket udgangspunkt og ressourcer patienten har (funktionsevne, eller andet).

Træning i færdighederne inkluderer desuden cases og praktisk gennemgang og øvelser i de forskellige teknikker i respirationsfysioterapien.

Målgruppe

Kurset er primært målrettet mod fysioterapeuter, men også ergoterapeuter og andre sundhedsprofessionelle, der arbejder med undersøgelse, behandling og træning/rehabilitering af personer med respiratoriske sygdomme og udfordringer kan tilbydes deltagelse

Du finder link til curriculum for kurset her