Fysioterapi til patienter indlagt på intensivt afsnit - Teori, praksis og netværk
Ønsker du viden og specifikke færdigheder målrettet patienten på intensivt afsnit Her vil du få teorien og den praktiske færdighedstræning præsenteret med udgangspunkt i den eksisterende evidens og erfaringsbaserede viden
OM KURSET
Det intensive arbejdsområde er et mindre område indenfor fysioterapifaget. Trods dette har området i de sidste par år været i fokus, senest qua vores tidlige indsats i den akutte og kritiske fase under COVID-19 pandemien. Forskningen peger på, at en tidlig og målrettet indsats med mobilisering og træning kan begrænse følgerne af kritisk sygdom og indlæggelse på intensivt afsnit.
For at fysioterapeuter på intensivt afsnit skal kunne bidrage i det tværfaglige samarbejde omkring behandlingen af patienten på intensiv, er det nødvendigt at være opdateret på teori som tager udgangspunkt i den evidensbaserede viden såvel som erfaringer. Formålet med kurset er derfor at styrke fysioterapeuters viden og specifikke færdigheder målrettet patienten på intensivt afsnit – i forhold til undersøgelse, behandling og effektmåling.
På dette kursus vil erfarne fagfolk indenfor det intensive speciale gøre dig klogere på patienten i forhold til sygdomslære, respiratorisk organsvigt, undersøgelse og behandling af samme. Du vil også få mulighed for at udvælge de praktiske workshops, der passer bedst ind i din hverdag. Desuden vil du som del af dette kursus blive certificeret i at anvende målredskabet "The Chelsea Critical Care Physical Assessment tool" (CPAx) i vurderingen af den kritisk syge patients funktionsevne. CPAx er internationalt anbefalet og nu oversat til dansk.
Indhold:
*Første del af CPAx-certificeringen gennemføres via et E-læringsprogram (Findes her cpax.auh.dk). Her tilegnes relevant viden for anvendelse af CPAx, samt oplæring ud fra videocases.) Kursets indhold er 50% teoretisk og 50% praktisk. Krav til deltagerne er, at de har fast eller delvis tilknytning til intensivt afsnit, og dermed også nogen erfaring ift. den intensive patient.
Målgruppe: Kurset er primært målrettet fysioterapeuter, men også ergoterapeuter og andre sundhedsprofessionelle, der arbejder med undersøgelse, behandling, effektmåling til kritisk syge patienter på intensivt afsnit kan tilbydes deltagelse, såfremt der er ledige pladser. Undervisere: Susanne Nielsen, Udviklingsterapeut, MPH, Rigshospitalet Marie Glover, respiratorisk specialeansvarlig fysioterapeut, Rigshospitalet Katrine Astrup Sørensen, Fysioterapeut, MSc, ph.d.-studerende, The ICU Cognitive Rehabilitation Nursing Research Programme (ICU-CogHab), Aarhus Universitetshospital Sidsel Hvid, Fysioterapeut, Aarhus Universitetshospital Der vil løbende blive tilføjet flere undervisere Har du spørgsmål til kurset, så kontakt: Dagmar på mail: dshl@fysio.dk Tilmeld dig her: https://hjertelungefysioterapi.nemtilmeld.dk/31/ |