Træning til KOL
Med dette kursus i to moduler kan du sikre dig, at dit træningsforløb til patienter eller borgere med KOL følger den nyeste viden på området og vil være rustet til at stå for et evidensbaseret træningstilbud som forebyggelse, behandling og efterbehandling på sygehuse, i kommuner og på klinikker.

Ud over konkrete værktøjer til træning og til at øge motivationen for træning vil du få redskaber til at håndtere den angst, som præger mange af patienterne. Kosten spiller en ikke ubetydelig rolle for effekten af træning. Med et oplæg om kostens betydning og konkrete kostråd til patientgruppen, vil du være i stand til at give nogle overordnede råd til patienter og borgere, der følger dit træningsforløb.
Dine egne erfaringer og udfordringer kommer i spil i en opgave, som du skal præsentere og diskutere med de øvrige kursister på modul 2.
Se program og tilmeld dig her
Indhold
- Sygdomslære (diagnose, prognose, medicinering mv.)
- Evidens for fysisk træning som forebyggelse og behandling
- Fysisk træning og test som del af den integrerede efterbehandling
- Kost og ernæring specielt til patienter med KOL
- Angst og KOL
- Pædagogiske perspektiver og motivation i relation til træning
Mellem kursets modul 1 og 2 udføres en mindre individuel opgave med udgangspunkt i kursisternes egen hverdag. Opgavens indhold bestemmes af kursisten selv i forhold til relevans, og kan f.eks. være: Hvordan tilrettelægger og gennemfører jeg styrke – eller aerob træning til de patienter jeg arbejder med i hverdagen?
På kursets modul 2 fremlægges opgaven for de øvrige deltagere.
Undervisere
Martin Døssing, overlæge, dr.med., Nordsjællands Hospital, Frederikssund
Henrik Hansen, fysioterapeut, cand.scient.san., ph.d.stud., Forskningsenheden for Kroniske Sygdomme og Telemedicin, Bispebjerg Hospital
Linette Marie Kofod, specialeansvarlig fysioterapeut, master i rehabilitering, Hvidovre Hospital
Line Rokkedal, udviklingsfysioterapeut, master i rehabilitering, Hvidovre Hospital
Inger Bols, klinisk diætist, Diætistklinikken, Hørsholm
Camilla Schrøder, cand.psych., aut.specialist i sundhedspsykologi, Psykologisk Praksis
Julie Midtgaard, seniorforsker, ph.d., psykolog, Universitetshospitalernes Center for Sundhedsfaglig Forskning (UCSF), Rigshospitalet.