Temadag & Generalforsamling 2026
Invitation til gratis temadag og generalforsamling
Fremtidens fysioterapi inden for hjerte- og lungesygdomme - Hvor er vi på vej hen?
Temadag og generalforsamling i Dansk Selskab for Hjerte- og Lungefysioterapi
I forbindelse med årets generalforsamling inviterer Dansk Selskab for Hjerte- og Lungefysioterapi til en faglig temadag for fysioterapeuter med interesse for hjerte- og lungerehabilitering.
Dagen vil byde på aktuelle oplæg fra forskere og klinikere, der arbejder med udviklingen af fremtidens behandling og rehabilitering inden for hjerte- og lungesygdomme. Sammen sætter vi fokus på, hvordan ny viden kan omsættes til praksis – og hvilke muligheder og udfordringer det medfører for fysioterapeuter i et sundhedsvæsen i forandring.
Undervejs inviteres deltagerne til fælles refleksion og dialog om vores faglige rolle, målgrupper og prioriteringer fremover. Hvad betyder udviklingen for vores patienter? Hvilke indsatser giver mest værdi – og hvordan navigerer vi i de mange muligheder, når ressourcer og opgaver skal prioriteres?
Vi håber, du vil være med til en inspirerende dag med faglig fordybelse, dialog og netværk med kolleger fra hele landet.
Fredag 24. april 2026
Charlotte Munck salen, Fælleshuset, Bispebjerg Hospital
Program
Kl. 10.00-10.30: Ankomst og kaffe
Kl. 10:30 – 11.15: Linette Marie Kofod, fysioterapeut, ph.d., PMR-C, Fysio- og ergoterapien, Amager Hvidovre Hospital.
Iltbehandling til patienter med KOL
11:15-12:45: Generalforsamling i Dansk Selskab for Hjerte- og Lungefysioterapi
12:45-13:30: Frokost og netværk
13:30-14:15: Niklas Grundt Hansen, fysioterapeut, Ph.d.
Kommunal rehabilitering og samarbejde på tværs af sektorer.
14:15-14:30: Pause, kaffe og kage
14:30-15:15: Julie Midtgaard, Klinisk professor, Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet
Mental sundhed og adfærd med udgangspunkt i det store VEGA-projekt, der er i gang, samt perspektiver fra hendes samtaler med Svend Brinkmann på P1.
15.15 - 15:30: Afrunding og tak for i dag
Vi forbeholder os ret til at lave ændringer i programmet og ved for få deltagere aflyses temadagen.
Tilmelding
Temadagen er gratis for medlemmer af Dansk Selskab for Hjerte- og Lungefysioterapi.
Pris for deltagelse for ikke-medlemmer er 500 kr
Afbudspolitik
Meldes der afbud efter 20.april eller no-show, fremsendes en opkrævning på 500 kr
Forplejning
For at imødekomme ønsker og allergener og madhensyn, vil vi bede dig skrive dette i tilmeldingen.
Foreløbig dagsorden til generalforsamling 2026 (opdateret 13.mar 2026)
- Valg af dirigent
- Valg af referent
- Bestyrelsens beretning
- Fremlæggelse af det reviderede regnskab
- Fastsættelse af kontingent
- Indkomne forslag
- Valg af bestyrelsesmedlemmer
- På valg som formand (ulige år)
- Valg til bestyrelsen
-
- Nye kandidater
- Valg af suppleanter
- Valg af revisor
- Eventuelt
Indkomne forslag fra medlemmer skal sendes til bestyrelsen i henhold til vedtægterne 14 dage før afholdelse af Generalforsamling.
Ønsker du at stille op til bestyrelsen eller har spørgsmål til hvad det indbefatter at være en del af bestyrelsen, så er du velkommen til at skrive til dshl@fysio.dk.
Tilmelding er påkrævet
Tilmeld dig her