Cardiopulmonary Exercise Testing (CPET) kursus 2023

CPET kurset er målrettet dig, som i din hverdag anvender CPET testudstyr målrettet brug i rehabilitering og træning. Kurset giver dig den seneste opdaterede viden omkring CPETog styrker dine kompetencer ift. praksis anvendelse af CPETsamt analyse, formidling og anvendelse af resultaterne.

Sted: Aarhus Universitetshospital
Dato: 25.januar 2023
Pris: 5200
Tilmeldingsfrist: 20. december 2022

Aarhus Universitetshospital 
Modul 1: 25.-26. januar 2023
Modul 2: 2.marts 2023

Formål

Formålet med dette kursus er, at uddanne og løfte de faglige kompetencer hos fagpersoner, som anvender eller skal til at anvende CPET testudstyr.

Målet er, at kursisterne efter endt deltagelse sikkert kan anvende CPET udstyret,  samt have kendskab til variationen af testresultater for CPET test.

Kursisterne vil desuden få forståelse for arbejdsfysiologien, med henblik på at identificere testpersonens fysiologiske begrænsninger. 

Kurset er en del af Dansk Selskab for Hjerte og Lungefysioterapi´s samlede udbud af kurser, som har til hensigt at støtte medlemmernes mulighed for at arbejde sig mod et bredt kompetenceløft inden for fagområdet.

Målgruppe
Kurset er hovedsageligt målrettet fysioterapeuter, men andre faggrupper der arbejder- eller skal arbejde med udvidet testning / CPET med henblik f.eks stratificering, sikkerhedsvurdering, evaluering af behandling/træningseffekt og planlægning af individualiserede træningsindsatser kan også have gavn af deltagelse på kurset. 

Anvendelse
CPET testen kan anvendes til et bredt spektrum af målgrupper - herunder hjerte, lunge, kræftpatienter og unge og ældre. Testen kan desuden anvendes til træningsplanlægning hos atleter og andre raske motionsaktive mhp. planlægning og evaluering af individualiserede træningsforløb. 

Undervisere

Birgitte Blume, Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd, Specialeansvarlig kardiologi, hjerterehabilitering og karkirurgi, Sjællands Universitetshospital

Dagmar Lybæk Sieg, Fysioterapeut, BA idræt, PGdip Public Health, Heartfit

Camilla Lundgren Pedersen, Fysioterapuet, Aarhus Universitetshospital

Magnus Brinch Larsen, Cycling power

Jacob Skovvang Jørgensen, Fysioterapeut, Sjællands Universitetshospital

Rasmus Bischoff, Cand. Scient. Human Fysiologi, Intramedic

Flere tilgår løbende

Tilmelding her

Læs programmet her